Stor check til AGF 1880 Fodbold fra OK
Tanker du brændstof eller har en el-aftale hos OK? Hvis ja, har du været med til at støtte klubben! OK støtter nemlig mere end 2500 lokale klubber og foreninger i Danmark. Mandag eftermiddag modtog AGF 1880 Fodbold nemlig en check fra OK på hele 33.160 kroner.
Morten Thomsen fra klubbens forretningsudvalg var mødt op i Kvickly Mega Syd - og her blev checken overrakt af OK's repræsentant Mikkel Lynge Pedersen og af butikschef Thomas Bæk.
Pengene genereres, når klubbens medlemmer tanker brændstof eller har en el-aftale hos OK. Man støtter sin lokale klub via et OK kort, hvor man selv vælger, hvilken klub man vil støtte. Når man tanker, modtager klubben 5 øre pr. liter benzin, der tankes på kortet.
Du kan læse mere om OK’s støtte til lokalsporten her.