Nu ved vi igen, hvad der står i kampene
Måltavlen er sat op, men tallene mangler at blive indstillet. Dette billede er taget fra bane 6. Foto: Hans Petersen
Måltavle er vendt tilbage til kunstgræsset på bane 4.
I et års tid har en måltavle været savnet på bane 4, men nu kan tilskuere, spillere og dommere igen følge stillingen på det elektroniske lys ved kunstgræsbanen.
”En voldsom storm sidste vinter knækkede ganske enkelt de standere, den elektroniske måltavle stod på, men AGF’s forsikring har betalt skaden, og derfor er måltavlen nu monteret på ny, på samme sted som tidligere. Det vil sige det hjørne, som er længst væk fra indgangen til banen,” siger formand for fodboldudvalget i AGF 1880, Steffen Olesen.
Måltavlen er den samme, som væltede. Kun stativet er skiftet. Den blev sat op 20. november.