Fireårig aftale med SPORT 24 og hummel

- Vi er meget tilfredse med at have indgået en længerevarende aftale med hummel og SPORT 24, der i forvejen samarbejder med den professionelle afdeling. Vores hummel-tøj, materialer og bolde mv. vil vi fremover købe hos SPORT 24 på nogle gunstige vilkår, og derudover indeholder aftalen andre fordele, som AGF og alle klubbens medlemmer vil nyde gavn af, siger Jesper Olesen fra Fodboldudvalget.
Som en del af den nye aftale vil SPORT 24, hummel og AGF i fællesskab udvælge en AGF-kollektion, der tilbydes alle medlemmer via en SPORT24 webshop.
AGF opfordrer klubbens medlemmer til at købe i SPORT 24 og på SPORT24.dk, for ikke nok med at man derved selv opnår en bonus, man støtter også AGF 1880 Fodbold. Nærmere info om, hvordan man opnår disse fordele, vil snarest fremgå på hjemmesiden.