AGF 1880 i partnerskab med Intersport og Sport Direct
AGF 1880 har indgået en stærk aftale med sportsvirksomhederne Intersport og Sport Direct, hvilket kommer medlemmerne til gavn.
Sport Direct og Intersport er begge velkendte virksomheder herhjemme, og i AGF 1880 er det med stor glæde, at der er indgået samarbejde med netop de to brands.
Sponsoraftalen bevirker, at der kommer bandeskilte på Bane 1 med virksomhedslogoerne, men for medlemmer af AGF 1880 får aftalen også ganske gode fordele.
I udvalgte klubuger vil der nemlig være 20% rabat på alle varer, der ikke er nedsat - ligesom det var tilfældet i uge 40, hvor man kunne besøge Intersport og få fyldt skabet med nyt sportsudstyr til favorable priser som medlem af AGF 1880.
Vi vil løbende opdatere, når klubugerne ruller sig ud, så du kan gøre brug af det gode partnerskab.
Sport Direct er Danmarks største leverandør af sportsudstyr, spilletøj og profilbeklædning. Firmaet handler kun med sportsklubber, institutioner og momsregistrerede virksomheder. Sport Direct tæller i dag 22 forhandlere over hele landet.
Intersport er en kæde af sportsbutikker, der i dag består af 60 butikker og 700 medarbejdere fordelt over hele Danmark. I Aarhus findes forretningen i Ryesgade 25, 8000 Aarhus C (Strøget), hvor du kan få råd og vejledning til at finde de rette produkter.