1880 drenge indløb til sidste kamp på Det Gamle Ceres Park
Mens Tidsrejsen indtager de danske TV-skærme, indtog U10 drengene fra 1880 stadion med AGF faner til den sidste kamp på det nuværende Ceres Park. Det var første gang i 5 år, at 1880 drenge var med i et indløb. Et indløb som alle drenge fra U10 årgangen var med til og havde set frem til. Fra tilskuerpladserne kunne vi andre se drengene løbe ind til konturerne af det nye stadion, hvor de første nye søjler allerede tog sig flot ud foran hovedbygningen på stadion. Med løftet om masser af store kampe på det nye stadion om ikke så mange år i AGFs rejse i tiden.